Klubstævne

Klubben vil tilstræbe så vidt det er muligt at afholde klubstævne en gang årligt (normalt op imod sommerferien). Her mødes vi til en sjov og hyggelig dag, hvor klubbens medlemmer, lige fra nyt mini-barn til pensionerede danbære, har rig mulighed for at dyste mod sine klubkammerater.

Som udgangspunkt (afhængig af tilmeldinger) vil der som regel være mulighed for at dyste i disciplinerne:

  • Kamp:
    - For alle aldre.
    - Her kæmpes efter stævneregler i trygge omgivelser, hvor grupper af modstandere sammensættes efter alder, vægt, bæltegrad og erfaring.

     
  • Teknik:
    - For alle aldre, der som minimum har opnået gult bælte (kup-grad).
    - Her inddeles man i grupper fordelt på alder og bæltegrad.
    - Der "dystes" efter modificerede regler.

     
  • Speedbreak:
    - Er for alle.
    - Her handler det om at klare en ”bane” på hurtigst tid, hvor der skal flækkes et minimumsantal brædder med fastlagt forudbestemte teknikker.
    - Deltagerne inddeles efter bæltegrad og alder.

Det er også en god dag til at tage sin nærmeste familie og bedste ven/venner med, for at vise hvad man har lært og hvad klubben har at byde på.

Yderlige information sendes til klubbens medlemmer, via vores medlemssystem, når vi kommer nærmere stævnets afholdelsesdato.